Forlaget VEIVAD

Edvard Brandes 1

125 kr. inkl. moms og forsendelse.

Edvard Brandes  (1847-1931) var en central person i det politiske og litterære Danmark i mere end 50 år. Hans skønlitterære forfatterskab var kun en mindre del af hans omfattende og mangesidede virke, men da han - inspireret af sin broder, Georg Brandes - var særdeles aktiv i kampen for en ny samfundsorden, både på det politiske og på det personlige plan, giver hans skuespil og fortællinger et interessant og velfunderet indblik i 1880-erne og 1890-ernes samfundsmæssige bevægelser. Edvard Brandes var blandt andet orientalsk filolog, teateranmelder, grundlægger og redaktør af Politiken (sammen med Viggo Hørup), folketingsmedlem, senere landstingsmedlem og mangeårig finansminister.

Edvard Brandes debuterede som skuespilforfatter med"Lægemidler",der blev opført på Det kongelige Teater i 1881. I denne bog,Skuespil 1, trykkes Edvard Brandes' andet stykke,"Gyngende Grund",og det følgende, korte "Et Besøg",der blev hans mest kendte drama. Begge udkom i 1882. Bogen indeholder desuden indledninger af udgiveren, Erik Bøegh, og som tillæg to afhandlinger, hvori Georg Brandes karakteriserer Edvard Brandes' dramatiske arbejder.

"Gyngende Grund"  afspejler den skarpe politiske modsætning i 1880'erne mellem Estrups højre, støttet af kongen,  og venstregrupperne, der havde flertal i Folketinget. Hovedpersonen, redaktør Aaløv, er inspireret af Viggo Hørup. I "Et Besøg" afsløres og udstilles mænds dobbeltmoral på det seksuelle område. Generelt er Brandes' dramaer et opgør med det hykleri, der trivedes så frodigt i borgerskabets stuer.

 "Skuespil 1" er første bind i en planlagt genudgivelse af en række af Edvard Brandes' skuespil, fortællinger og artikler.  

Edvard Brandes: Skuespil 1. Tekstudgivelse og indledning: Erik Bøegh.

Bogen er på 275 sider, paperback, og koster 125 kr. inkl. moms og forsendelse.

Bestilling: Benyt PayPal ved at klikke på knappen nedenfor. Bogen kan også bestilles ved at indbetale 125 kr. pr eksemplar til Forlaget VEIVAD, konto 7652 1237966 (Vestjysk Bank) eller ved at benytte MobilePay  - mobilnummer 30 497 197. Forespørgsler og bestillinger kan sendes til forlaget@veivad.dk.  Bogen kan også bestilles hos boghandlerne.